2014

Generalforsamling d. 9.4 2014                              Grundejerforeningen Gunilshøj Vest

Valg af dirigent: Alina

1)Formandens beretning: Vejenes beskaffenhed: Verner har snakket med Pankas 31.5 2013. Belægning kan holde i 12-15 år. Reparationer kan endnu ikke betale sig. 15.000-20.000 gør meget ved at reparere huller om ca. 3 år. Hvis vi venter 5-7 år, skal der fræses op og repareres for ca. 100.000. Ny belægning  + hævning af kloakker koster 600.000-700.000.

Tømning af brøndene for sand og blade sker efter påske. Silkeborg kommune har fejet for os.

Skt. Hans fest. Som sædvanligt hyggeligt og heldigvis godt vejr.

Alle de nye grunde på stikvejen er solgt og der bygges på dem. De er inviteret med i Grundejerforeningen.

Nabohjælp:  Grundejerforeningen har fået opfordring fra politiet om at oprette nabohjælp.

Henvendelse fra Silkeborg kommune om vandproblemer på Fyrreskoven 25. Sagen ruller mellem kommunen, grundejerforeningen og Bach byg. Vi følger den løbende og rykker for svar hos Bach og kommunen.

Bestyrelsen har skrevet en indsigelse vedr. den nye udstykning på juletræsplantagen, hvor vi først og fremmest fremhæver problematikker vedr. trafik på Gunilshøjvej og ved krydset ved Horsensvej/ Vesterlundvej. Gunilsskov bliver fordelingsvej og vi skal søge om, at den skal være kommunalvej, når udstykningen bliver en realitet.

2)Regnskabet gennemgås af kasserer Verner Nielsen.

3)Budgettet vedtages.

4)Forslag vedr. vejfond : Grundejerforeningen forslår fastholdelse af vejfondsbidraget på 25 % samt kontingentet på 1500 kr/år og dette vedtages.

5)Valg af bestyrelsesmedlemmer: Verner genvælges. Alina genvælges mod sin vilje. Suppleant Hanne nr.283.

6) valg af revisor: Carina Uhrskov genvælges. Revisorsuppleant Vibeke  nr.281.

7) Eventuelt.

Grundet det meget dårlige fremmøde (4 ud af 76 husstande) og opbakning til grundejerforeningen, vælger bestyrelsen at foreningen fremover køre på meget ”lavt plus”, hvilket betyder, at der udelukkende vil blive taget hånd om vejfonden og vedligeholdelsen af fællesarealerne. Hvis den dårlige opbakning fortsætter, og der ikke kan vælges nye medlemmer til bestyrelsen næste gang,  skal der ansættes en administrator og en proforma-bestyrelse, hvilket koster ca. 40.000 kr. om året og vil blive finansieret ved en kontingentstigning.

 Mødet hæves 18.30, formanden takker for god ro og orden.

Nyeste kommentarer