2020

Referat af generalforsamling i

Grundejerforeningen Gunilshøj Vest

 

Dato: d. 1/7 2020 (udskudt grundet Covid19)

Fremmødte: 10 personer inkl. bestyrelsen

Ordstyrer valgt: Karen

 

Det konstateres, at Generalforsamlingen er lovlig indkaldt (igen, efter udskydelse grundet Covid19).

Formandens beretning (v/ formand, Frederik Gregersen)

Der har i grundejerforeningens regi ikke været de store forandringer i 2019. Sankthansaften blev traditionen tro afholdt, og der mødte ca. 90 personer op, hvilket var et godt fremmøde. Formanden vil gerne takke for hjælpen fra alle de frivillige.

Igen i år vil bestyrelsen gerne takke Jens og Verner for deres indsats, siger bestyrelsen. Uden deres hjælp ville udgiften til den grønne drift være væsentlig højere. Jens og Verner har udtrykt ønske om, at de gerne vil forsætte med at hjælpe, dvs. til og med 2021.

Alle brønde er tømt for sand, som de plejer at blive.

 

Bestyrelsen har i år ikke modtaget klager over glatførebekæmpelsen i den milde vintersæson. Bestyrelsen opfordrer dog til, at man kontakter dem, i fald man konstaterer, at der er uhensigtsmæssigt glat på fællesvejene.

 

Persondataforordningen kræver at grundejerforeningen håndterer persondata korrekt. Vores kasser Verner modtager hvert år en ny datafil over medlemmerne i grundejerforeningen fra parcelhusejernes landsorganisation. Den gamle slettes i samme proces, så alle krav til håndtering af persondata overholdes i forhold til gældende retningslinjer. 

 

Formanden takker de øvrige bestyrelsesmedlemmer for deres indsats.

Fremlæggelse af regnskab (v/ kasser, Verner Nielsen)

Regnskabet blev fremlagt og godkendt. Nuværende indestående pr. 1/1 2020 er 818.837,39 DKK.

Fastlæggelse af årligt kontingent

Bestyrelsen ønsker at fastholde nuværende kontingent på 1.500 DKK/år.

Spørgsmål fra fremmødte

Hvem står for vedligeholdelse af de rør og brønde, der ligger under grundejerforeningens veje?

Der er ikke noget klart svar endnu. Bestyrelsen tror det er kommunens ansvar og har vendt det med parcelhusforeningen. De kan desværre heller ikke give et klart svar. Bestyrelsen arbejder videre med at få afdækket spørgsmålet.

 

Hvem ejer vejen/stien op til skoven? Der er store vandproblemer, og de volder nu problemer på begge sider af stien. Bestyrelsen vil i dialog med den anden grundejerforening ved bl.a. Hjortekæret, så vi sammen kan finde en løsning.

Skolestien. Der er igen kommet et vandproblem, da der er blevet lavet vold ud mod stien. Det er de nye udstykninger som har fået udfordringer med vand i haverne og derfor har lavet en vold.

Bestyrelsen vil i dialog med den nye grundejerforening når de har fået etableret sig.

 

Revisor

Michael Bruun Jensen, Gunilshøjvej 252, er valgt til vores nye revisor.

Valg af bestyrelse

 

Alle medlemmer forbliver i bestyrelsen.

 Formand, Frederik Gregersen                     Ikke på valg    Fortsætter

 Næstformand og web, Stefano Indraccolo På valg           Genvalgt            Kasser, Verner Nielsen                                 På valg           Genvalgt            Medlem, og sekretær, Troels Lund              Ikke på valg   Forsætter

 Medlem, Henrik Hornemann                        Ikke på valg   Fortsætter

 Suppleant Ulrik Eskerod                              På valg           Genvalgt       

 Suppleant Jesper Raalskov                         På valg           Genvalgt

Nyeste kommentarer